Eksistentiel skønhed, tegn dig smuk med neurographica

Livets overordnede skønhed giver os adgang til inspiration og mening i en verden, som bidrager med krig, vanvid, drugs, naturkatastrofer, traumer og stress.

Hvordan menneskeheden er endt der, hvor vi som art saver den gren over, vi selv sidder på - er et godt spørgsmål. Hvorfor har vi ikke kunnet standse os selv? Hvordan er vi som mennesker kommet derud, hvor vi kollektivt mere eller mindre er tavse vidner til både eco- og genocide, korruption, svindel og bedrag?...

Heldigvis er der lys forude.

Individ efter individ kommer vi mennesker ud af "Plato's hule" og ser, at verden ikke blot er fangenskab med dansende skygger på en væg, men også lys, luft og frihed. Efter at have siddet i mørket i mange generationer, må vi generation for generation vænne os til lyset udenfor hulen.

Den australske biolog Jeremy Griffith forklarer, at de sidste 2 millioner år har været meget traumatiske for menneskeheden i og med, at vi har fået en bevidsthed og hjernens udvikling har taget en anden vej end vore forfædre. Vi har som mennesker med et intellekt og ego ikke været i stand til at forstå, hvorfor vi er indrettede, som vi er. En kamp mellem instinkt og intellekt, hvor vi generation efter generation irriteres og aggressivt udskælder os selv og andre for at overleve.

Undervejs på tidslinjen har vi kollektivt resigneret og accepteret, at sådan er vi mennesker åbenbart indrettede. Vi bilder os selv ind, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved situationen, "det ligger i generne", undskylder vi os med. Den kollektive resignation har været med til, at vi lever et forvrænget liv og kollektivt nægter, at tale om tingenes tilstand. "Skal vi ikke tale om noget, der er sjovere (end den menneskelige eksistens)?" Griffith kalder dette fænomen for "Deaf effect." Vi vil ikke tale om elefanten i rummet.

I to millioner år har vi ikke haft adgang til det store billede og kunnet se os selv udefra. Men det kan vi nu rette op på. Nu kan vi rette op på os selv og tingenens tilstand. Vi kan være kreative og altruistiske, vi kan værne om os selv, hinanden og næste generation. Men i og med vi har et mangeårigt hængeparti, så kræver det en bevidst indsats at rydde op i vore liv spirituelt, emotionelt og mentalt. Vi må ville os selv som art og som menneske.

"Vi ser ikke verden som den er, vi ser en model af verden." Vi ser verden igennem forskellige linser og paradigmer. Paradigmer er en samling af personlige og kulturelle vaner og overbevisninger. Vil vi ændre verden, må vi hver især tage fat på at ændre vor måde at se verden på. Der er ingen vej uden om. Det frie valg handler om, at se igennem forvrængede filtre eller ikke. Med andre ord er vi villige til at pudse vore briller eller ikke?

En ufattelig smuk og virksom metode til ændring af vor indre tilstand og perceptionsfilter er tegnemetoden neurographica.

En tegnemetode som millioner af mennesker verden over har taget til sig. En tegnemetode, som sætter os fri fra vort ofte rigide tankemønstre. En tegnemetode, som ændrer verden tegning for tegning.

En tegnemetode, der ikke blot hjælper os med at rette op på livet generelt, men også egenomsorg, økonomi, bolig, relationer.
Har du lyst til at vide mere om tegnemetoden, så klik på linket her nedenfor.

Meld til begynderuddannelsen i neurographica, klik på linket.