Rejsen hjem - lyt til dig selv.

Hver især har vi vore præferencer for hvad et godt liv er. Hvad der er godt for dig, er ikke nødvendigvis godt for mig.
Jeg er for eksempel meget introvert af natur, jeg ville dø af iltsvind og understimulering hvis jeg ikke fik min daglige dosis med sjælskontakt til mig selv. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skal tro eller tænke, hvis jeg skulle sidde på café eller ud at feste hver eneste weekend. Jeg ville dø af kedsomhed. Et menneske som mig har brug for energi og inspiration, og det får jeg bedst i ensomhed i kontakt med mig selv og mit Højere Selv.

Selvfølgelig har jeg ikke noget imod en glad aften og samvær med venner og bekendte, jeg er jo ikke asocial. Jeg har heller ikke noget imod at holde foredrag for en stor sal af mennesker. At være asocial og at være introvert er to vidt forskellige ting.

Det handler om, hvordan vi får ladet vore batterier op. Ekstroverte får deres energi ved at være sammen med andre mennesker og introverte ved at være sammen med sig selv. Vi kan takke den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung for disse begreber.

Carl Jung er stifter af analytisk psykoanalyse og teorien om arketyperne persona, skyggen, anima/animus og Selvet. Desuden introducerede han Vesten for begrebet om det kollektive underbevidste. Han kalder rejsen hjem til os selv for Individuationsprocessen.

Individuationsprocessen starter i en ung alder omkring 10-11 års alderen. Ego'et har fået tag i os og vi begynder så småt at stille eksistentielle og abstrakte spørgsmål på godt og ondt. "Hvem er jeg og hvorfor er jeg her?" Hvorfor er livet nu ikke længere så sjovt, som det har været?

Livets eksistentielle oplevelser og overvejelser fortsætter livet igennem.
Teenagealderen med de kriser, der hører til her. "Der er ingen, der kan lide mig!".
Voksenalderen med arbejde, børn og behov for selvrealisering.

Uden at have fået repareret de største traumer fører livet os ud i nye sammenhænge. Vi finder sammen som par, får børn og fører ubevidst vore ubearbejdede traumer videre til næste generation. Epigenetiske traumer kaldes disse traumer - og ja, det er muligt at hele disse traumer.

“Nothing has a stronger influence psychologically on their children than the unlived life of the parent.” – Carl Jung.

Livet fortsætter, midtvejskriser dukker op. Livet lakker mod enden. Var det alt, som livet kunne byde på? Mange mennesker går i graven uden at have levet. Det er synd.

Individuationsprocessen kan accelereres på flere måder. På den hårde måde, hvor livet giver nogle knubs eller ved at have en spirituel mentor og blive initieret til gammel visdom. Jeg er fortaler af den sidste metode.

Den armenske spirituelle leder George I. Gurdjieff (1867-1949) mente, at vi mennesker har brug for nogle chok i livet for at vågne op som mennesker. Han mente, at mennesket gik rundt i en søvntilstand og skulle vækkes. Følger vi med i medierne, så er der ingen tvivl om, at vi kollektivt lever vi i en tid, hvor alle har brug for at blive vækket og komme ud af en døs.

Nedenfor nævner jeg kort, hvad der indtil nu har været skelsættende for mig og rusket i mig.

• - Da jeg i sin tid fandt ud af min enneagramtype, fik jeg i den grad røde kinder og varme ører. Det var et stort wake-up-call. Jeg ville ikke kendes ved min skyggesider, som var at være en bangebuks og kujon. Jeg kunne slet slet ikke forenes med tanken, men som dagene gik, måtte jeg give enneagrammet ret. Ældgammel visdom havde fundet vej til mig og min boghylde.

• - Da min mor døde meget pludseligt var det et chok, som trak tæppet væk under mig. Jeg måtte efterfølgende sætte spørgsmål ved min egen dødelighed.
  En nat et par måneder senere vågnede jeg op til normal bevidsthed samtidig med at jeg var i en dyb lucid drøm, jeg drømte om min mor. Jeg kunne ikke røre mig, da jeg vågnede. Jeg var lysvågen, men kroppen var lammet. Sjælen var ikke kommet tilbage til kroppen så at sige. Det var en minderig oplevelse, nogle vil kalde det ud-af-krop-oplevelse. Da jeg kom til mig selv efter et par dybe åndedræt vidste jeg i mit allerinderste, at jeg ikke skulle dø foreløbig og at jeg havde en mission, min tid var ikke kommet. (Fænomenet jeg havde oplevet kaldes søvnparalyse eller astral katalepsi.)

• - Et chok om forskellig fortolkning af venskab og tillidsbrud er også en del af min historie.

• - Jeg tager springet fra at være lønmodtager til at være selvstændig, det gav ikke blot et praksischok men også et økonomisk penge-chok. (mere om dette en anden gang)

• - Jeg bliver over en årrække initereret til Akasha Empowerment & Healing Systemet. Det accelerede den indre rejse gevaldigt, jeg fik mere energi, jeg fik det bedre og fik mere selvtillid. - Guld værd! (Jeg er nu selv Akashainitiator).

• - Jeg begynder at tegne Neurografica - jeg oplever skønheden ved at danne nye neurale forbindelser samtidig smelte ego'et ved hjælp af tegnemetoden. - Absolut også guld værd!

  

Klik på billede for at gå til link om online tegnecafé.