Energi, hvad er det for en størrelse? Hvad taler vi om? Kilojoule, kalorier, termisk energi, stråleenergi, guddommelig/spirituel energi.....? Har du nogen sinde tænkt på det?

Jeg oplever det gang på gang i min egenskab af at være healer og psykoterapeut, at klienter taler om energidræn. Mere eller mindre livstrætte og i overlevelses-mode.

Spirituelt energidræn kan metaforisk opfattes som en druknefølelse, følelsen af spirituelt iltsvind og mangel på kreativitet er ganske nærværende. Kreativiteten udebliver. Håbet som sidder i hjertet og i åndedrættet har trange kår og den guddommelig energi må på ny pustes ind i hver en kropscelle. En genfødsel og transformation må til.

Den psykospirituelle transformation er nødvendig for det enkelte menneske for at kunne udleve sit fulde potentiale. At kunne leve efterlivet i dette liv. Men for ego'et kan metamorfosen fra "larve til sommerfugl" være en større udfordring, da det må overgive sig til en lysere frekvens. Livsløgne, bitterhed, vrede, misundelse skiftes ud med tilgivelse, kærlighed, medfølelse og autenticitet.



'You were born with wings, why prefer to crawl through life?' (Rumi)

Ved en transformation afbalanceres dualiteterne; lys og mørke, det feminine og det maskuline ... det indre sårede barn bliver healet og den feminine healingsenergi bliver frisat i mennesket, hvorved det bliver lettere at føle sig hel og forbundet samt få konstant god adgang til sit Højere Selv, der bidrager med stabil dømmekraft og intuition.

Universet består af energi, bevidsthed, ekspression og ekspansion.

Energi bliver normalt målt i Joule (1 Joule = 1 kg·m2/s2), men i hvilken enhed måler vi spirituel energi?

1 håb = 1 kærlighed/medfølelse2 + 2 tilgivelse ?

Energidrikke og energibarer heler ikke sår på sjælen, det gør logik heller ikke, men det kan guddommelig/spirituel energi rent faktisk risikere at gøre.  

En healer kan med sin blotte nærværelse være medvirkende til, at et andet menneske føler sig tryg og vitaliseret. Medmennesket får tilført energi på samme måde som en bil får påfyldt benzin eller en telefon bliver opladet. 'Plug-in' til højere og lysere frekvens medfører at selvtillid, dømmekraft og personlig kraft bliver styrket. Det bliver lettere at foretage perceptionsskift.

Perceptionsskift er alfa og omega. At se verden igennem det lille selvoptagne ego's briller heler ikke emotionelle sår, men fås der derimod adgang til højfrekvens spirituel energi, så kan healing indtræffe på kort tid. Hjertet blødes op, tilgivelse er muligt og det er helt i orden at lade eventuelle karthasistårer få frit løb, det dør man ikke af. Faktisk tværtimod, man livner op og får endnu bedre adgang til sin livsenergi.  

Tilgivelse frisætter energi.

Selv-medfølelse, Selv-tilgivelse og Ho'oponopono er vejen til et bedre og lysere liv. Der er ingen grund til at støtte indre dæmoner samt ego'et med dets skjulte dagsorden, som er at holde mennesket fast i lidelse og kummerlighed. Verden har som bekendt ikke brug for flere mennesker, der lider.  

Det bevidste sind kan logisk set erkende, at der ikke er nogen vej udenom tilgivelsen. Villigheden kan være tilstede, men ego'et er endnu ikke i stand til at overgive sig. De indre misteltene er ikke taget i ed; der ligger stadig nogle gnavende sten i de indre sko.

Dårlig samvittighed, vrede, hævn, selvretfærdighed og skinhellighed ligger måske i bugten. Det indre sårede og forældreløse barn har brug for omsorg.

Den psykospirituelle smerte er stor og vi ankommer til vores livs korsvej: Hvilken vej vil vi? "Bitter or Better?"

Better ......Overgivelse......i menneskehedens tjenste vælger vi at blive bedre og mere altruistiske mennesker. Egoismen har udspillet sin rolle, vi er del af det kosmiske flow og del af det kollektive paradigmeskifte som sker i disse år.

Vi mennesker ændrer os langsomt eller slet ikke, hvis vi omgås de samme mennesker år ud og år ind. Den hurtigste vej til forandring er at opsøge nye omgivelser. Vi kan accelere vor udvikling. Vi kan få adgang til ubrugte ressourcer. Derfor begynder vi at gå i terapi, tage på kurser og retreat.

En Akasha Empowerment & healeruddannelse er måske din udvej?? Måske er det dig, der skal gøre underværker i din familie?

Dorthe Gyldenkærne, Akasha Master Healer & Holistisk psykoterapeut.