Vi må sætte os spørgsmålet; hvad sker? Står historien stille i denne coronatid?? Juleferie, 'corona-ferie', påskeferie, sommerferie...... Kommer mennesket nogensinde ud af sneglehuset igen og hvis ja, i hvilken fart?
Vi ved fra dagligdagen og fra trafikundersøgelser, at hvis en bil bremser op og der er en lang række biler bagved, så må bilkøen også bremse op. Ingen er interesserede i harmonikasammenstød.
Når den forreste bil langt om længe sætter igang igen, vil det tage relativ lang tid før den bagerste bil i bilkøen igen er oppe i samme 'marchtempo', som før den forreste bil bremsede op.
Der findes en generel matematisk formel for fænomenet - og er den menneskelige faktor indblandet, så vil der altid være diverse udsving. Reaktionstid, kørefærdigheder m.v. er som bekendt ikke ens hos mennesket.
Det samme fænomen vil logisk set være gældende i corona-samfundet.
Flyene har stået stille i og udenfor hangaren, det økonomiske system har set bedre dage, sundhedssystemet bliver kigget efter i sømmene, turistsektoren slikker nogle sår, familier har været samlede og/eller adskilte. Nogle har været på overarbejde, andre har ligget på laurbærene.
Den menneskelige myretue som eksisterede for et halvt år siden har ændret sig i sin grundlæggende struktur. Den nye normal er i sin vorden. Hvilken vej går vi som menneskehed? Er vi gået i stå eller er vi i flow?
Følgevirkninger af coronapandemi, social opstand, økonomisk krise kan nemt tage år, ti - tyve år. Det er ingredienser til en ny verdensorden, til at ændre den indre og ydre balance.
Tager vi et hop over Atlanterhavet til den gamle maya-kultur, så vil vi kunne finde lidt inspiration.
I forbindelse med 2012 og mayakalenderens afslutning var der mange tanker fremme om, hvad der ville ske.
Mayakalenderen er ikke en lineær fysisk kalender som f.eks. den Gregorianske kalender, der kan hjælpe os med at bestille en flyafgang til tiden. Den Gregorianske kalender kan give os stress. Maya-kalenderen kan give os 'tidslommer'.
Maya-kalenderen fortæller noget om, hvorfor vi mennesker sover i timen, hvorfor vi kommer for sent til flyveren. Hvorfor vi måske, måske ikke er på rette tid og sted i lufthavnen og kan opleve synkronisitet og flow eller mangel på samme.
Mayakalenderen er en makro-kosmisk bevidsthedskalender.
I følge maya-kalenderen har menneskeheden nået toppen af bevidsthedspyramiden og surfer på den niende og universelle bølge, som handler om evolutionen af kosmisk bevidsthed. Den sidste bølge ud af ni.
Den niende bølge er præget af en tid, hvor vi mennesker vil opleve en form for tidsløshed, ingen begrænsende tanker og overbevisninger, ingen organisatoriske begrænsninger, mere helhed.
Hvad der sker bevidsthedsmæssigt kan sammenlignes med lego-klodsens udvikling.
De første legoklodser, som jeg legede med var af træ.
Vi byggede pyramider på stuegulvet.
Pyramidebygning er et begynderstadie. Bliver man ældre, så kan fantasien også række til, at der bliver indbygget gange, fælder etc.
Nutidens børn, bygger DNA-scannere med lyserøde og lyseblå plastikklodser robot- og computerbaserede klodser.
Fra træ og håndkraft til plastik og computerdesign. Energi og bevidsthed i forskellig form.
Der er sket forandringer over tid.
Vi kan dog generelt stadig ikke hoppe over psykologiske udviklingstrin. Vi skal stadig kravle før vi kan gå. Vi skal stadig begynde i soppebassinet før vi tager femmetervippen - og en sommerfugls udvikling går stadig fra larve via kokon/puppe til sommerfugl.
En larve bekymrer sig ikke om dagen og vejen, den spinder sit kokon og slipper med tiden kokonet, transformeres og folder sine vinger ud, nu som sommerfugl.
Sommerfuglemetaforen er kendetegnende for den menneskelige transformation. Vi skal genfødes som stjernestøv så at sige. Midten af Mælkevej-galaksen kaldes også den galaktiske sommerfugl.
Udvikling kan tage tid - eller et splitsekund. Afvikling af gammel bevidsthed kan for nogle stadig kræve sine knubs. Det kan være svært at give afkald på gammel bevidsthed. Men det er nødvendigt for at blive hel. Uanset hvad det kræver, så vil sjælen have sit og det er nødvendigt at lytte.
---
Tænk tanken, at de universelle og arketypiske geometriske figurer i tidernes morgen kom ind i menneskets bevisthed. Geometriske figurer hængende som frugter på det universelle livstræ.
Maya'erne fik en god idé.
Det var ikke den dybe tallerken, men den tredimensionelle klods, der kom ud af det rene ingenting. Out of the blue og ind på det menneskelige display.
Mennesket er skabt til at lege, bygge og fantasere, manifestere og gøre til virkelighed.
Kreativitet og bevidsthed er en del af det at være menneske.
Hvorfor ikke bygge en kalenderpyramide, når det nu kunne lade sig gøre?? Fra tanke til handling, det kunne vel ikke være så svært. Tons eller gram var lige fedt. Pyramider der symboliserede bevidsthed i tid og rum.
Maya'erne var tunet ind til jordens energi og kunne intuitivt mærke om dagen var god til at bygge eller god til eftertænksomhed for at forebygge dårlig karma. Det ville jo være ganske dårlig reklame for eftertiden, hvis hele pyramiden skramblede sammen pga af byggesjusk.
De havde bemærket, at samme dagsenergi ville dukke op med regelmæssige mellemrum og ud fra denne indsigt opbygget kalenderen.
Mayakalenderen giver også et hint om, hvorfor det moderne menneske er stresset. Mennesker som ikke lever i den tidsløse og non-duale dimension (niende bølge) med jævnlig kontakt til naturen, vil stadig tænke i dualiteter.
Den kollektive sommerfuglemetamorfose handler om, at menneskeheden nu skal igennem den sidste forvandling (niveauer på pyramiden) på meget kort tid. Vi skal vride og vende os i stress, angst, skam og vrede ud af det kollektive kokon for at opdage kokonet var lavet af tankeformer, illusioner, korruption, traumer og dualiteter. Et kokon spundet af ubalanceret og forvrænget energi og bevidsthed.
Mennesker med komplekser, traumer og dualitetstænkning som værende del af den normale daglige bevidsthed vil være stressede og ude af balance med jordens hjerterytme. Bruge energi på at opretholde ego'ets status quo istedet for at være hel og i flow.
Vi vs dem. De rige vs de fattige. De venstre- vs højreorienterede etc. Om nogle år vil denne dualistiske tankeform være outdated, det vil være den rene middelalder.
Mennesket er del af livstræet - og har altid været det - vi vil ikke kunne adskille os selv fra os selv, fra andre og fra naturen.
Vi er ét, og hvad vi gør mod os selv, gør vi mod andre.
