Intet varer evigt, selv et storhedsrige står for fald. Romerriget, Inkariget, 'Det tredje rige' etc.
I kølvandet af disse riger, bliver noget andet bygget ovenpå.
Det kan være infrastruktur, gader, viadukter, kommunikationslinjer, tankeformer og uddannelsesinstitutioner.
Infrastruktur som virkede engang, bliver optimeret og gjort mere nutidig. Mere strømlinet, hurtigere, mindre besværet, mere intuitiv, mere bæredygtig, mere gennemsigtig, mere luftbåren evt. med indbygget chip og overvågning.
Farten til trods, så må vi mennesker erkende at selv langsommelighed og sendrægtighed stadigvæk er dyder.
Tiden har godt af at gå i stå, ikke blot slowmotion. God gammeldags fordybelse, i morgengryet, i skumringen, omkring lejrbålet .... er balsam for sjælen.
Flow gør at vore biologiske behov for en tid udebliver. Vi løber for eksempel ikke på toilettet i tide og utide under en god koncert eller en god film. Tyngdeloven holder os i sædet og/eller på jorden, men derudover befinder vi udenfor tid og rum i andre dimensioner og spherer.
Tænketanke og Master Mind grupper (på godt og ondt) bruger dette energetiske tidsfænomen til bevidst at skabe nye ideer og egregorer.
Som Napoleon Hill skriver i sin klassiske bog "Think and Grow Rich": “No two minds ever come together without, thereby, creating a third, invisible, intangible force which may be likened to a third mind.”
En tekst der til forveksling kan minde om Jesus' tale Matthæus 18,20 "For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem."
Med andre ord en rigtig god og jomfrulig idé dukker op. En idé om, hvordan verden også kan se ud.
For at en idé ikke skal forsvinde ud i den blå luft, må vi danne en 'egregor' rundt om ideen og fodrer tankeformen med vores energi. En spændstig tanke bliver emaneret, får grobund i sindet, og over tid vil vi se en manifestering af tankeformen. En idé bliver til virkelighed. En sandkasse, en terrasse, en fodboldklub, en million forretning etc.
Vi kender det også fra skolegården eller fra den berømte andegård: Mobning a la "Han skal kanøfles" eller at en ny leg ser sit lys mellem legende børn. Det ser ud, som om, at ideen kommer ud af den blå luft. Men sagen er, at ideen er ikke ny. Det gode og det onde har eksisteret siden tidernes morgen og befinder sig i det kollektive ubevidste - som egregorer - også i skolegården.
Lynhurtigt kan en leg sprede sig. Nu også i den virtuelle skolegård. Det bliver en såkaldt dille. Den kommercielle verden har forlængst støbt kuglerne, opdaget værdien og kraften bag egregorer, og hvordan energi og penge er to sider af samme mønt.
Som del af den kommercielle kommunikationsinfrastruktur havner 'små uskyldige samlekort' i havregrynsdåsen og vupti bliver den lille børnefamilie kastet ud i et kosmisk drama og kidnappes af "Store stygge ulv" - den store kommercielle egregor. Barnet viser måske på splitsekunder sider af sig selv, som den lille hustyran og vil have kortet med i skole.
Hov, hvad skete der? Vi havde det jo lige så hyggeligt! En fremmed energi ankom pludselig med luftpost til morgenbordet.
Hvad barnet instinktivt ved er, at hvis barnet ikke har byttekort i skolegården, er barnet dømt ude af børnegruppen. Barnet er dermed blevet gidsel i et stort og meget svært gennemskueligt kosmisk komplot.
Det frie valg starter både før morgenbordet og før vi går i seng.
Hvilke 'gratis' fornøjelser i form af reklameskilte og andet skal have lov til at komme ind om hjemmets dørtærskel??? En værdiafklaring.
Hvilke egregorer vil vi være del af? Hvem og hvad vil vi fodre med vores personlige energi og pengepung? Hvad giver gode vibrationer og god energi??
Tænk over det.
