Hver især har vi vores plads i det store globale økosystem. Vi har hver vor stemme, hver vore handlemønstre, hver vore vaner, hver vore præferencer for hvad der er godt og skidt, grimt og smukt, hørt og uhørt, rigtigt og forkert osv.

Vort potentiale, vore menneskelige erfaringer, overleveringer, værdier og overbevisninger gør os til det, vi er - og det vi giver videre.

Corona'en kom og på ganske kort tid ændredes verden og dermed vores opfattelse af verden. Det blev ganske pludselig meget synligt, at vi mennesker er tæt forbundne og meget sårbare.

Corona er også navnet på det syvende chakra. Chakra'et hvor vi lukker op til det åndelige aspekt i os selv.  

Pandemien vil på mange måder påvirke vores måde at opfatte verden på i flere generationer fremover. Finansielt, politisk, psykologisk og spirituelt.

Vore fysiske omgivelser ændres, vores adfærd ændres, vore kompetencer, vore værdier og overbevisninger - og vores selvopfattelse.

Vi må dagligt spørge os selv: "Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her?" - fordi ingen andre kan besvare de vigtige eksistentielle spørgsmål for os.  

Vi må tage en dag ad gangen. Vi må træne nærvær og taknemlighed i dagligdagen, ingen andre kan gøre det for os. Vi har et valg, hvad vil vi helst gå glip af? Hvad vil vi ikke gå glip af? Det er et spørgsmål om værdier - og livskraft.

Livskraften gør, at vi kan holde fast i vore værdier. At vi kan sætte grænser, ære os selv og andre.

Generelt holder mennesker sig tilbage for større forandringer i livet, fordi angsten for det ukendte er stor. Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får.

Men pandemien kaster os ud i eksistentielle overvejelser og accelererer vores personlige udvikling på sjælsniveau.

Vi kan rent faktisk dø lige om lidt.

De sidste årtiers selvudviklingsbøger har på hver sin måde bedt os om, at forholde os til døden og vores egen tidslinie. "Hvad ønsker du, at der skal stå på din gravsten?" "Hvis du havde 30 dage at leve i, hvad ville du så foretage dig?"

At forholde os til døden i levende live er måske noget af det vigtigste, vi kan gøre som mennesker.  

Ikke nødvendigvis med sorg i hjertet, men med fokus på nu'et og evigheden på en og samme tid. Være i verden, men ikke af verden. Være taknemlig over det, som er blevet os givet, istedet for utaknemlig over det, vi ikke har fået.

Lade livsglæden få større plads i livet.  

Det sørgelige er, at mange mennesker ikke formår at få adgang til livsglæden i det daglige.

Dagen og vejen bekymrer mennesket ... overlevelse, økonomi, helbred, familien, relationer, parforhold.

Det sørgelige er også, at ego'et ikke kan vælge kærligheden til. Ego'et kan hverken elske eller tilgive på kommando.

Ego'ets funktion er at være 'skelet' for vor psyke, så at sige. Det skal sørge for, at vi kommer ud af sengen om morgenen, redde et barn fra at blive kørt over og ikke stort mere.

Vil vi have adgang til livsglæden og livskraften, må nåden tages til hjælp, den imaginære og mystiske bestanddel som i sin tid skabte tro, håb og kærlighed.
Vi må gå bag om intellektet, bag om enhver form for logisk sans, bag om det menneskelige behov som udgør en glad aften i byen.

Vi må med andre ord tage andre redskaber i brug, hvis livsglæden og livskraften skal gøres til fast bestanddel i vore kropsceller.

Vi må åbne vore hjerter, så livsenergien kan flyde.

En rigtig god hjerteåbner er overgivelse.

Overgivelse er nemlig ikke ensbetydende med at give op. Overgivelse er et bevidsthedsskift på hjerteniveau, hvor det går op for os, at vi er meget mere end det vi troede, vi var.

Vi er lys og kærlighed - vi glemmer det bare af og til.