Først mistede jeg mig selv og så fandt jeg mig selv.

Jeg tog min NLP Practitioner hos Makani Academy i NLP huset i Valby i 2004. Uddannelsen var tilrettelagt som sommerkursus, hvor jeg fik adgang til nye måder at håndtere tilværelsen på.

Det var tiltrængt at få nye input, jeg var ved at dø af spirituelt iltsvind.

I bakspejlet kan jeg se, at på daværende tidspunkt var min hverdag stresset. Jeg vidste ikke, at jeg kunne få det anderledes, før jeg rent faktisk fik det anderledes.

NLP practitioneren var en øjenåbner og mere ville have mere. Dopaminerne boltrede sig på øverste etage. Så året efter meldte jeg mig til NLP Masteren.

NLP Masteren blev lidt af en udfordring for mig, fordi nu gik der rigtig hul på 'stress-bylden'. Jeg gik i proces og græd til den store guldmedalje. Jeg forstod det ikke, for jeg havde jo intet at græde for. Jeg havde det jo godt. God familie, godt arbejde, god løn, tag over hovedet etc. Men tårerne flød i stride strømme. Jeg forstod det ganske enkelt ikke.

Men heldigvis var der andre, der forstod noget.

En af de andre kursister tog mig om skulderne og sagde til mig: "Måske du burde få en session med Jack?"

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at Jack Makani var healer og havde lavet sit eget eminente healingsystem - Akasha Empowerment & Healing Systemet.

Healing, chakra og energiarbejde var en hel ny verden for mig.

Jack spurgte, om han måtte give mig et akashasymbol, hvortil jeg svarede ja. Jeg var ligeglad, bare det virkede. Så sjovt var det jo heller ikke at græde non stop.

Jack visualiserede et akashasymbol samtidig med at han tog sin hånd og placerede den i en afstand af 10-20 cm fra mit hjertechakra. Min fysiske reaktion var ikke til at tage fejl af. Der skete noget på energiniveau, jeg snappede gentagne gange efter vejret, som var jeg reddet fra druknedøden.  (En metafor som senere skulle vise sig at være arketypisk for andre kvinder i samme situation.)

Jeg holdt op med at græde, jeg sundede mig og fortsatte NLP kurset så godt som det var mig muligt. Var dog stadig mærket af processen.

Men nu havde jeg i al fald mærket på egen krop, hvordan en healingsession kunne påvirke mit energisystem. Vi mennesker er jo ofte indrettet sådan, at vi skal have prøvet tingene på egen krop for at tro på virkningen.

Så året efter meldte jeg mig til min første Akashatræning. Jeg ville også lære at heale - og så gik det ellers slag i slag. For det var akashatræning, jeg havde brug for.

Jeg havde brug for at komme i kontakt med mig selv på sjælsniveau. Jeg havde brug for at få adgang til sjælens visdom og den indre stemme. Dybest set, så vidste jeg jo ikke, hvem jeg var og hvorfor jeg gik på denne jord. Jeg var i samme båd, som så mange andre her i verden - mere eller mindre ubevidst.

Akashatræningen hjalp mig med, at blive mere mig selv blive mere og mere hel. Blive mere kongruent, blive mere autentisk, få mere fokus. Få adgang til mit sande selv. Ikke bare det falske selv, som udlever vores ego-fikseringer. Men mit sande selv. Den som jeg var født til at være, min essens.

Akashatræningen og adgang til akashasymbolerne gør, at jeg i det daglige har nogle redskaber, der kan hjælpe andre og mig selv til at have et relativt afbalanceret liv med få sygedage.

Akashasymbolerne kan bruges til Space Cleaning. Hvilket jeg skønner ufattelig meget på, når jeg skal sove et nyt sted, det kan være på hotel eller hos familie. Det er forskellen som gør forskellen, om jeg sover godt eller ikke sover.

Hvad der også skete over tid var, at jeg følte at hele mit energisystem ændrede sig. Tungheden i kroppen forsvandt, jeg havde fundet ungdommens kilde. Jeg begyndte at se yngre ud. Indre vrede og frustration forsvandt. Der blev plads til kærlighed og medfølelse.