Hvorfor er det nu, at vi skal have nogle knubs på livets landevej?
Måske er svaret så enkelt, at det er fordi vi ikke skal falde i søvn fra os selv?
Vi kender det alle, vi møder et andet menneske som høfligt spørger om, hvordan vi har det. "Jo tak, jeg har det godt!" bliver der ofte svaret. Og alt efter fortrolighedens størrelse giver vi nogle tillægsoplysninger.
Ét er, hvad vi siger i det offentlige rum et andet er, hvordan vi har det sådan rigtigt inderst inde som privat menneske.
Stress og depression er i disse år blevet en folkesyge. Tusinder af mennesker har det ikke godt og aner ikke hvorfor. Er det arbejdsrelateret? Er det personligt relateret?
Måske er svaret begge dele. Måske omgås vi de forkerte mennesker? Måske bor vi på den forkerte adresse? Måske får vi ikke nok dagslys og frisk luft? Måske får vi ingen spirituel input? Måske er sjælen ved at dø af tørst og en følelse af at være drænet for energi ?
På lige fod med larven, der forpupper sig og bliver en sommerfugl, skal vi mennesker også igennem en form for metamorfose - en genfødsel. En fase af livet, hvor der kan opstå megen eksistentiel angst, fordi ego'et i os skal give afkald på gammel identitet.
Hvert eneste frø må igennem selvdestruktionsfasen for at kunne udfolde sig og blive til en plante. Ego'et må med andre ord overgive sig for at vi mennesker kan udfolde os til det, vi er fødte til - spirituelle altruistiske væsener.
Men i og med at vanens magt og angsten er så stor, så vil vi helst ikke ændres. Det menneskelige ego vil gerne have status quo, alt skal være ved det gamle.
For ikke at gøre denne overgang mere smertefuld end nødvendigt, så er det godt at begynde at interessere sig for personlig udvikling, f.eks. læse om enneagrammet for at forstå ego'et og vanemekanismer.
Hvem og hvad vi omgiver os med i denne periode har alt at sige. Overgangsfasen også kaldet 'sjælens mørke nat' kan tage år. Det er meget vigtigt, at vi omgiver os med litteratur til eftertanke og mennesker, der har gået vejen før os.
Alt godt om nogle ugers sygeorlov fra arbejde og besked om at hvile sig hjemme på sofa'en. Men men men .... er det sjælen der kalder, så skal der andre boller på suppen. Accelerede kurser i personlig udvikling og empowerment kan være skelsættende for at få adgang til mere energi i dagligdagen og gøre kål på den eksistentielle angst.
"When you do not feel any pain, it is not a sign that you are on the right track, but it is simply a phase where the Creator does not demand anything specific of you, and doesn’t push in any specific direction – it is a sign your time has not yet come."