Har du nogensinde sådan rigtig følt dig tilgivet? Sådan rigtig du ved, så hjertet bliver berørt, smelter og tårerne triller. Du bliver omfavnet, set, hørt og tilgivet i nu'et. En stor portion af dyb, gensidig og varm hjerteenergi sendes i tillid og kærlighed mellem barn og forældre. Kan du huske det? Det er lidt som at blive barn påny.

Mange af os i den ældre generation kan huske en novelle, som var obligatorisk at læse i 8.-9. klasse: "En æggesnaps" af Tove Ditlevsen.

Mor's pengepung ligger åben på køkkenbordet, nogle af mønterne er gledet ud på bordet.
Mellem linierne i teksten er usagte tanker om, at mor muligvis tror, at barnet har stjålet penge fra pungen kombineret med situationen set med barnets øjne. Barnets angst for i mors øjne at blive opfattet som tyv.

I et splitsekund bliver vi som læser paralyseret og frosset til is. For hvilken udvej er der for at løse denne ulykkelige situation i en lille familie med få økonomiske midler? Til alt held viser mor sig som den voksne, der tager ansvar og som spørger barnet, om barnet vil have en æggesnaps - hvormed den trykkede stemning forløses. I novellen nævnes ingen knus og kram, forsoningen sker på det fysiske plan i den symbolske handling - og i mellem linjerne - i kvantefeltet.

Spørgsmålet er, hvad skete der i den trykkende og pinlige situation, hvor skyld og skam blev tvundet ordløse sammen? Frøs hjerterne endnu mere til is? Og hvad vil det sige?

Forskellen på skyld og skam:
Skam er defineret som et socialt fænomen. Følelsen af at vores forseelse er set af
andre. Skam er følelsen af ​​afsløring og vores første instinkt er at skjule os, synke i jorden af skam. (Det var, hvad Adam og Eva gjorde i Edens Have efter at have spist den forbudte frugt. De skammede sig pga deres nøgenhed og de gemte sig.) Skammen tillægges personen, som så må flytte til et nyt sted og starte på en frisk - et sted,  hvor ingen kender ham eller hende. Nogle begår selvmord/harakiri (gamle Japan) eller går under jorden ved at gemme sig bag gardinerne.

Skam kan ikke fjernes ved tilgivelse. Har vi forbrudt os, kan ofre muligvis tilgive os for vores forseelse /forbrydelse, men vi vil stadig føle os foruroliget af viden om, at vores navn er blevet skændet, vores ry har skadet os, vores status er beskadiget. Vi har med andre ord skudt os selv i foden. Vi mærker stadig uærligheden, nedbrydelsen, vi stigmatiserer os selv.

Skyld er defineret som et personligt fænomen. Skyld har intet at gøre med, hvad andre kan finde på at sige, hvis de vidste, hvad vi har gjort, men har alt at gøre med det, vi siger til os selv. Skyld er samvittighedens stemme, og det er uundgåeligt. Du kan muligvis undgå skam ved at gemme dig eller ikke blive afsløret, men du kan ikke undgå skyld. Skyld handler om selvindsigt og at kende sig selv på vrangen.

En handling kan være forkert, men personen som sådan er intakt. Et barn der vælter mors vase kan meget vel finde på at sige, at vasen væltede af sig selv. Måske var der gennemtræk? Måske var det vejrgudernes skyld?
En handling kan undskyldes og tilgives, hvorved en forsoning kan finde sted.

I gamle dage på Big Island, Hawaii havde mennesker, der havde forbrudt sig mod de lokale love, den mulighed at kunne flygte til det smukke tilgivelsessted Puʻuhonua o Honaunau og bede om asyl. Et sted der kun kan sammenlignes med paradis på jord, et sted hvor den reneste og smukkeste energi gennemtrænger hvert et palmeblad.

Den lokale kahuna/shaman var forpligtet til at give forbryderen syndsforladelse uanset forbrydelsens størrelse, så forbryderen igen kunne fungere i samfundet. Dette blev bl.a. gjort ved at gennemgå tilgivelsesprocessen kaldet Ho'oponopono.
Kahuna'en kunne faktisk pålægges dødsstraf, hvis han ikke foretog denne proces.

Når nu alt i dette univers er energi og bevidsthed, kan vi spørge os selv, hvordan fænomener som tilgivelse egentlig finder sted. Hvad sker der på kvanteniveau?

Gad vide hvad Einstein, Bohr og Planck havde svaret på dette spørgsmål?
Har du svaret?