"You know my name, but not my story....."

Da jeg blev født, trak jeg vejret som så mange andre små børn. Trak vejret ned i maven.

I takt med at jeg voksede til, så trak jeg også vejret som alle andre. Åndedrættet nåede nu generelt kun til brystkassen. Med andre ord, der kom mere og mere kollektiv angst ind i kroppen på mig. Dog havde jeg en fabrikationsfejl, som de andre børn ikke havde - nemlig astmastiske tilbøjeligheder.

Signaler fra kamp-flugt-hjernen får os mennesker til at reagere istedet for at respondere - og i modsætning til mange dyr, så kan vi mennesker ikke ryste angst af os.

Om natten, hvor flest af os sover tungt og godt, når vejrtrækningen ned i maven og den empatiske hjerne får lidt stimuli - vi drømmer og får dermed gratis natlig terapi.

Hvad vi kan gøre ubevidst, kan vi også gøre bevidst, med andre ord - vi kan trække vejret dybt ned i maven i vågen tilstand. Vi behøver ikke at sove hele tiden.

At trække vejret ned i maven via forskellige åndedrætsteknikker, kan for ego'et være en stor kamel at sluge - og derfor er der stadig en del kollektiv modstand mod det at trække vejret dybt.

Åndedrættet blev okkult. Det blev gemt væk. Det blev latterliggjort.  

Men nu i disse Corona-tider er åndedrættet igen blevet trendy. Åndedrættet er vigtigt, vi må tage det dødsens alvorligt.

I min egenskab af at være den, som jeg er med hud og hår og med det mentale, fysiske, emotionelle og professionelle CV jeg har, så ved jeg på egen krop, hvor vigtigt åndedrættet er. Måske, måske ikke - er jeg i den udsatte gruppe?

Det kan få fatale følger, hvis vi ikke trækker vejret. Rent faktisk kan vi dø af det; ved det af erfaring.

Som barn var jeg astmabarn, det var før astma-præparaternes tid. Ved fysisk anstrengelser blev jeg mere eller mindre blå i hovedet. Jeg kunne ikke løbe fra en ende af gymnastiksalen til den anden. Nogle dage var bedre end andre.

Når sneen lå i store driver, og vi børn lavede snehuler med tunneller fra hule til hule, så var det ofte med en følelse af klaustrofobi, for ville mit åndedræt nu opføre sig upåklageligt? Det var jo sjovt, og jeg ville jo gerne være sammen med de andre børn.
En stjerneklar aften med masser af sne og snedriver gik det galt. Jeg måtte bæres hjem, min to år ældre bror bar mig hjem; en halv kilometer i dyb sne.  

Jeg spillede badminton og har stadig et par pokaler, som bevis på, at jeg engang havde gennemslagskraft. Men hvad kunne det ikke være blevet til, hvis jeg ikke skulle bøvle med nogle bronchier, der ikke arbejdede optimalt?

Min mor var bekymret, når jeg som teenager insisterede på at cykle til stranden. 17 km den ene vej og 17 km den anden vej. Cykel uden gear og andre bekvemmeligheder. Og ret var, nogle gange måtte jeg trække cyklen, for jeg kunne ganske enkelt ikke få vejret. Faktisk ufatteligt mange gange, men sådan var det. Jeg var vant til det, boede på en bakketop og opad bakke måtte jeg gå - ofte i modvind.

År senere, bliver jeg forelsket. Jeg var vokset fra astma'en - troede jeg.

Det viste sig imidlertid, at mine kommende svigerforældre havde katte. Jeg havde på det tidspunkt ingen anelse om, at jeg havde katte-allergi; med det resultat, at jeg fik et astma-anfald, der slog benene væk under mig. Det varede godt en uge og jeg måtte flytte ud af huset. Jeg sad op om natten, sov ikke i en uge til ti dage, kunne knap gå nogle meter. Kunne ikke trække vejret. Der var liv, men ikke meget. Det var en stor dag, da jeg kunne gå en lille tur på måske halvtreds meter.

Der gik flere år, hvor jeg absolut ikke kunne være i nærheden af kat eller kattehår. En dag fandt jeg ud af, at jeg heller ikke tålte hestehår. Der var noget i luften, min nabo striglede en af sine heste.

Alt dette er nu fortid.

Til trods for min fremskredne alder, så er jeg så frisk, som jeg sjældent har været.

Nu flere år senere tåler jeg både katte, hunde og heste, lange gåture i fjeldet, svømmeture og emotionelle strabadser. Jeg har fået gennemslagskraften tilbage og bestemmer, hvor skabet skal stå.

Hvad skete?

Jeg stolede på min intuition - og den førte mig til Akasha Empowerment kurser med symbolinitiering, åndedrætsterapi, dynamiske meditationer og De fem Tibetanere - lette yogaøvelser, der påvirker alle vore chakra. Bronchier og pandehuler blev over tid mere og mere rene. Jeg fik adgang til min kvindelige kraft. Jeg blev et andet menneske.

Opskrift:
1) I flere år stod jeg op, før huset vågnede, og brugte halvanden time på mig selv og mit åndedræt.
2) I flere år 'lod jeg opvasken stå' og tog på Akasha kursus.

År med fokus på introvert egentid kombineret med at være initieret til Akasha Empowerment systemet gjorde, at min energi og min intuition nu er ufattelig inspirerende og livsbekræftigende. Så god, at jeg har overskud til at hjælpe andre med at få adgang til mere livsenergi og mindre stress.

Med andre ord, jeg er blevet rigtig god til at kalibrere livsenergi og stress efter devisen 10.000 timer gør en til ekspert.

Det, som er vigtigt at have i mente, er:  

Vi ved, at akkumuleret stress, rastløshed, angst og undertrykt vrede er sygdomsfremkaldende. Er der så ovenikøbet modstand mod at trække vejret anderledes, forbliver vi fange i vor krop og kan ikke heale os selv.

Vi glemmer, at vi er spirituelle væsener med fysiske oplevelser og ikke omvendt.

Derfor:

Husk dig selv.
Investér i dig selv.
Vær på forkant.
Ingen andre kan trække vejret for dig.
- Du er din egen respirator.