At give slip på gamle overbevisninger og gamle identiteter kræver mod. Mere mod end at hænge ud over en fjeldside og mere mod end at hoppe ud fra 10 meter vippen.
En anden slags mod.
- Modet til at gøre noget andet end det du plejer.
- Modet til at se dig selv i spejlet uden et mylder af tanker i hovedet, uden kulturelle, familiære og personlige projektioner.
- Modet til at se dig selv, nøgen og sårbar
- Modet til at tage en beslutning, der kan forandre dit liv til noget, du endnu ikke kender eksistensen af.
- Modet til at invitere en emotionel tornado ind i dit liv. En tornado der river alt gammelt med sig, trækker tæppet væk under dig og giver dig mulighed for at starte på en frisk.
- Modet til at se dig selv som et menneske skabt i Guds billede.
- Modet til at se kærligheden i dig selv, se hadet i dig selv, jalousien ......og ja så selvfølgelig også alt det andet.
- Modet til at sluge kameler på menneskehedens vegne - den rene altruisme.
- Modet til at åbne det emotionelle hjerte, en overgivelse der kan være frygtindgydende sårbar. Det menneskelige ego er stærkt og vil helst ikke overgive sig.
Hjerteåbninger må til, hvis egoisme skal forvandles til altruisme.
Fordi,
vi er hinandens projektioner og hinandens udløsende faktorer.
Et godt skænderi i parforholdet er et bevis på dette - det modsatte er også et bevis. Dyb kærlighed og tillid er også en form for projektion.
Vær vågen, vær bevist - vær modig.